Dette er, hvad jeg næsten hver dag bruger af makeup. Jeg starter med at gøre min hud lidt finere med min foundation og (næsten tomme) pudder. En gang i mellem springer jeg dog foundationen over, da det ikke er hver dag, jeg mener, jeg har behov for den. Så tegner jeg mine øjenbryn op med min øjenbrynsblyant, som jeg flittigt har brugt, siden jeg købte den. Til sidst tilføjer jeg et lag mascara. Jeg er så heldig, at mine øjenvipper generelt er ret lange og fine, og derfor behøver jeg som sådan ikke alt muligt andet.
Det hænder, at jeg tilføjer lidt øjenskygge, men det er ikke så ofte igen. Jeg elsker at sove længe, hvilket selvfølgelig også sætter sit præg på min makeup og mit hår om morgenen. Måske jeg skulle arbejde lidt på dette?

Ingen kommentarer:
Send en kommentar