21. aug. 2013
DRESS FROM FASHIONMOOD.DK
Dette indlæg er sponsoreret.
Jeg modtog forleden denne smukke kjole fra http://fashionmood.dk, som jeg opdagede for et par uger siden. Webshoppen sælger kjoler til enhver lejlighed. Jeg ved allerede, hvad kjolen skal bruges til, og jeg glæder mig allerede. Kjolen er i et andet stof, end jeg havde regnet med. Bagtil findes peplum og en sløjfe, hvor sløjfen også kan tages af, hvis man ønsker dette. Jeg fandt ud af, at man også sagtens kan vende kjolen, så den egentlige bagside er i front, hvilket jeg meget godt kan lide, da der fremkommer en dyb udskæring og flere detaljer foran. Det er smart for mig, som generelt er gladest for at dække mine arme.
Kjolen er overordentlig lang til mig, da jeg kun er 155,5 centimeter høj. Alligevel kan jeg godt lide længden, da den er anderledes, end jeg plejer at købe kjoler i og dermed også gå med. Jeg fik kjolen i en størrelse SMALL, hvilket passer mig nogenlunde. En XS ville være at foretrække, men jeg klager på ingen måde, da jeg alligevel synes, den er charmerende på sin egen måde. Udover dette er kjolen sort, hvilket jeg med et smil kan sige, er min absolutte yndlingsfarve, når det kommer til beklædningsgenstande (og alt andet, om man vil).
Jeg forventer indtil videre, at jeg vil bruge kjolen til fint brug. Snart finder der en stor fest sted gennem mit gymnasie, hvor jeg regner med, den sagtens vil kunne bruges. Ellers synes jeg, den er meget smuk og dermed sagtens vil kunne bruges til galla, som afholdes sidst på skoleåret. Som 2.g'er må jeg endnu ikke have en gulvlang kjole på - det er kun 3.g'erne, og derfor synes jeg, en sort, elegant kjole vil være perfekt til denne begivenhed. Udover disse fester, vil der sandsynligvis også være private fester i løbet af året, hvor der vil være en formel dress-code. Der mener jeg også, kjolen vil være oplagt.
Fashionmood er som sagt en webbutik med fysisk beliggenhed Haderslev i Sønderjylland. Manden bag, Emil Schmidt, lægger vægt på god kundeservice, mens man kan føle sig sikker ved at handle på webshoppen, eftersom der ofte er mulighed for kontakt.
Man kan tilmelde sig Fashionmoods nyhedsbrev HER, og hvis man tilmelder sig dette, kan man få op til 40% tilbud! Ellers kan du følge webshoppens facebookside HER, som ofte bliver opdateret og bland andet afholder giveaways.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar